Skyr.
et unikt produkt
Skyr er et sundt og naturligt mælkeprodukt, der er blevet spist i Island i over 1000 år. Det har en cremet konsistens, der gør det perfekt til anvendelse i desserter og madlavning.
Skyr indeholder omkring 12% protein, 3% kulhydrat og kun 0,2% fedt per 100 gram – dog kan indholdet variere afhængigt af producent. Det minder på nogle måder om kvark, yoghurt (almindelig) og græsk yoghurt. Dog er skyr i virkeligheden slet ikke en yoghurt, men nærmere fersk-ost.
Skyr har har en lidt syrlig mælkeagtig smag, kombineret med en naturlig sødme. Ofte tilsættes sukker, vanilje eller forskellige typer af bær, hvilket har været med til at gøre skyr populært som et morgenmadsprodukt og mellemmåltid.
En af de ting der skyr unikt er det høje proteinindhold, der gør at det giver en langvarig mæthedsfornemmelse. Kombineret med et exceptionelt højt indhold af calcium gør det skyr til et utroligt sundt produkt, der understøtter en aktiv og sund livsstil.
hvad er skyr?
Skyr er et syrnet mælkeprodukt der traditionelt laves af skummetmælk. Dog kan det skyr også laves af øvrige mælketyper, fx sødmælk, gedemælk og fåremælk. Mikrofloraen i traditionelt skyr er ikke fuldt adfækket, men indeholder blandt andet mælkesyrebakterierne Streptococcus thermophilus og Lactobacillus bulgaricus. Disse bakterier findes også i yoghurt. Det, der skaber det unikke produkt, og adskiller skyren fra yoghurt, er derimod de gærsvampe som tager over når skyren nedkøles til omkring 18-20 grader - hvilket er den optimale temperatur for deres udvikling.
Ved produktion af skyr anvender man en del af den seneste portion skyr, hvorefter bakterie- og svampefloraen spreder sig til det nye portion. Smagsudviklingen afhænger blandt andet af mikroflora sammensætningen såvel som PH-værdien. Derfor vil smagen ofte varierer fra mejeri til mejeri. Dette har særligt været tilfældet i Island, hvor skyr har været produceret i århundreder. Her havde hver sin helt egen skyr kultur og dermed sin egen unikke smag. I takt med kommercialiseringen af skyr, herunder internationalt, er det dog blevet mere almindeligt at anvende standard bakterie- og svampeflora.